Ikke hvad jeg har været... - Gabriel

Jack havde været alene ude i skoven og tjekke området... og var løbet ind i en bjørn der var kommet lidt for tæt på lejren... det var end med kamp. Dyret var stort og alt for stærk, men Jack var hurtigt og dygtig. Bjørnen havde styrken, men Jack vidste hvor man skulle ramme og det var endt det store dyr dødt på jorden... dog ikke uden at Jack havde fået nogle skræmmer.

Han sad nu alene i lejren, næsten alene i hvert fald. De andre var ude og den eneste her var Gabe... men at være sammen med Gabe var næsten som at være alene. Gabe hverken så på ham eller talte til ham i hvert fald... og lige nu fokuserede han heller ikke på den anden mand, men på smerterne i kroppen.

Han sad barbrystet ved bålet og undersøgte skaderne på kroppen.. nogle af skrammerne var for dybe og han skar en grimasse imens han rensede og forbandt.. det gik fint de fleste af stederne, men der var steder han ikke rigtigt kunne komme til... han vidste godt det skulle renses bedre hvis han ville undgå infektion, han kunne høre Anas stemme i hovedet, skælde ham ud for et sår ikke renset godt nok imens hun arbejdede på ham... he missed her.

Gabriel var i lejeren. Han var blevet hurtigt færdig med dagens opgave og havde håbet at kunne være alene, men sådan var det ikke blevet. Jack var der. Han kunne ikke være i nærheden af Jack uden alle hans tanker konstant kredsede om den anden mand, og han måtte stoppe sig selv for at sidde og stirre på ham. Ikke at hans blik ikke alligevel gled til manden ... manden der havde efterladt ham i en celle i femten år .. og manden der lige nu var igang med at forbinde sig selv. Forbinde sig selv skidt ... og bar brystet. Han lod blikket glide over hans krop .. Jack var stadig en smuk mand.

Han sukkede tungt og rejste sig. "You know what Ana would say if she saw you like this .."

Jack blinkede med øjnene, overrasket over at Gabriel talte til ham.. som havde han læst hans tanker. Han kom til at smile "hm, she would say I was a fool and that she couldn't leave me alone for five minutes.." sagde han og skar igen en grimasse imens han prøvede at rense en flænge ned af ryggen, men det gik ikke rigtigt...

Gabriel sukkede og og tog sig til hovedet ... Hvad var der med Jack? Hvorfor kunne han stadig få ham til at føle sådan? "Hrmf. She would also tell you that those wounds risk getting infected"

Jack brummede lidt og rødmede svagt, ikke glad for at Gabriel var vidne til hans mislykkede forsøg på at rense sine sår. "It's just hard to reach" brummede han, og strakte sig så mere for at nå stedet på ryggen, hvilket fik en af forbindingerne på brystet til at gå op og igang med at bløde mere........

Gabriel tog det sidste skridt hen til ham og lagde en bestemt en hånd på hans skulder. "Sit still" sagde han bestemt. "You're only makng it worse". .. var det første gang han rørte Jack i 15 år? ... it might be. Han prøvede ikke at tænke på det

Jacks hjerte slog et slag over da Gabriel rørte ved ham. Smerterne hurtigt glemt, istedet mærkede han varmen fra hans hånd mod hans hud... han sank en klump og skævede mod ham ".. alright" svarede han og rørte sig ikke.. worried that if he did, Gabe might go away.

Gabriel sukkede tungt og to det rensende fra ham. "Can't have ypu dying from an infection" brummede han frustreret. En enkelt berøring havde ingen ret til at påvirke ham sådan.

Jack rødmede og så væk.... he liked hearing his voice and feeling the warmth of his hands..... he had missed...

Gabriel lavede endnu en frustreret lyd, før han forsigtigt gik i gang med at rense hans sår. "Hrm .. whst did you piss off to get these?"

"A bear" brummede Jack uden at se på ham..

Gabriel blinkede og kneb øjnene sammen. "A bear? What were you thinking?" forlangte han frustreret

"That it was dangerous and too close to camp" brummede han... Gabe was pissed

Gabriel fnøs. "You're not twenty anymore" påmindede han ham. "Not even forty ... and you attacked a bear on your own?"

"And won" brummede Jack og kastede et blik mod Gabe, han havde måske glemt at Jack kunne slås, men han kunne vel mindes om det "it was the safest option."

Gabriel fnøs af ham. "You're what, 55 now?" spurgte han og påførte det rensende middel. "Is that as old as you want to get?"

Jack ømmede sig og rynkede brynene lidt.. once they had gotten Ana back... there's wasn't much these days, were there? "If not the bear then something else, I've not stopped fighting, it will probably be a fight that takes me."

Gabriel kneb øjnene sammen og så vredt på ham. Jacks ord gjorde ondt ... Hvilket de ikke burde. Han var ligeglad. "I don't care if you want to get yourself killed" løj han vredt. "But try and wait 'till we have saved Ana"

"I'm not trying to get myself killed" sagde han fornærmet og skulede mod Gabriel der fik det til at lyde som om han var hjælpeløs "would you rather have had it in the camp and kill one of the young ones?"

Gabriel fnøs. "Not my problem if they're not though enough to handle the job" sagde han og kneb øjnene sammen. "Besides, that wouldn't be a problem if you had gotten help"

"Wasn't any time" brummede han og prøvede at ignorere følelsen af Gabriel hænder og fokusere på samtalen.. og ikke på lyden af hans stemme. Heldigvis lettere når han fornærmede ham "we could have lost a horse"

Gabriel så irriteret på ham. "It pains me to say this, but we'd do better without a horse than eithout you"

"I'm touched" sagde Jack frustreret og så bestemt væk fra ham

Gabriel brummede utilfredst og gik i gang med at forbinde de rensede sår. "Hrmf. You better be"

Jack så frustreret frem for sig, ikke sikker på hvorfor Gabriel overhovedet brugte tid på hans sår... men han vidste vel at deres chancer for at redde Ana var bedre med Jack, som de vidste chancer var bedre med Gabe. Det gjorde ondt, that it was that. That their friendship had come to this.